PRESSE 26. april 2019
Hvem skal dyste om den Den Danske Lyspris 2019?
Alle kan indstille et lysprojekt til prisen. Har du ét, der skal med?
Frist for indstilling er den 2. juli 2019
Nu er det snart tid til at indsende forslag til Den Danske Lyspris 2019. Dansk Center for Lys opfordrer alle, der har medvirket i et spændende, professionelt lysprojekt, til at indstille det til prisen. Reglerne for indstilling, samt kommissorium og jurysammensætning kan læses på www.centerforlys.dk.
Målet med lysprisen, som er indstiftet af Dansk Center for Lys, er at fokusere på og belønne projekter, hvor det at skabe godt lys for mennesker er omdrejningspunktet.
Størrelsen på projektet er ikke afgørende, så uanset om projektet er en tunnel, eller et kontor eller et museum, så husk at sende projektet ind.
Projekter som kan komme i betragtning:
- Lysprojekter og løsninger, hvor lys er et bærende element.
- Projektet skal indeholde kunstlys eller en kombination af kunst- og dagslys, indendørs eller udendørs
- Projekter, hvor lysløsningen har menneskers liv og behov i centrum. Projektets størrelse har ingen betydning
- Projekter med et opsigtsvækkende, gennemtænkt eller nyskabende hoved- greb inden for lys
Blandt de indsendte forslag udvælger juryen 3-5 projekter, som går videre til finalen. De udvalgte projekter vil blive besøgt af juryen.
Prisen blev indstiftet i 2008. I 2018 gik prisen til belysningen af den verdenskendte restaurant Noma 2.0 i København.
Konkurrencebetingelserne og dokumentationsskema kan downloades på: www.centerforlys.dk.
Yderligere oplysninger
Dansk Center for Lys, arkitekt m.a.a. Dorte Gram, Tlf.: 47 17 18 00 eller dg@centerforlys.dk.