Medlemsrådgivning
Som medlem af DCL kan du gratis (og så ofte du vil) benytte dig af den faglige sparring, du kan få hos centrets lyseksperter.
DCL rådgiver typisk om tolkning af love og standarder i forhold til specifikke situationer. DCL kan også rådgive om forståelse af lystekniske begreber.
Gennem Dansk Standard leder DCL standardiseringsarbejdet inden for lysområdet i Danmark. DCL har derfor et indgående kendskab til gældende og kommende love og standarder, og pligt til at tolke standarderne, der hvor der måtte være tvivl.
Da DCL er en uvildig og ukommerciel forening, kan vi til gengæld ikke rådgive om leverandørvalg, ligesom vi heller ikke påtager os rådgivningsopgaver, som måtte være i konkurrence med vores medlemmers virke.
Her kan du se et udpluk af nogle af de spørgsmål, som medlemmerne har stillet DCL:
Spørgsmål fra medlem, som DCL har sendt videre til Bolig- og planstyrelsen: Gælder kravet om automatisk dagslysstyring jævnfør BR18, §382 også i trappeopgange?
Svar fra Bolig og Planstyrelsen:
Kravet om automatisk dagslysstyring i trappeopgange kan løses på mange måder og skal ikke ses som f.eks. kravet til automatisk dagslysstyring i et kontorområde. En praktisk tilgang kan være at lade en lux-sensor placeret i trappeopgangen detektere, om der overhovedet er behov for tilskud til lys fra den elektriske belysning. Det vigtige er, at der er en styring efter det aktuelle lysniveau.
Supplerende fra DCL til Q&A fra BR18 vedr. dette:
Når skumringen sætter ind, og der er behov for tilskud til belysning, så kan man lade et belysningsanlæg via aktivering fra lux-sensoren i trappeopgangen tænde op på et niveau, som er tilstrækkelig til at skabe tryghed. Dette kan så kombineres med sensorer, der detekterer tilstedeværelse på de enkelte plan/reposer. Her kan lyset så hæves til de krævede niveauer i henhold til gældende standarder, mens der er aktivitet. Når tilstedeværelsen ophører, kan lyset igen dæmpes automatisk til et tryghedsskabende niveau.
En anden mulighed er at lade en lux-sensor i trappeopgangen detektere, om der er behov for tilskud til belysning i trappeopgangen. Når behov opstår, så aktiveres anlægget, så lyset kan tændes. Dette kan eventuelt ske med en akustisk detektering, så snart der er aktivitet i opgangen. Når aktivitet ophører, kan lyset slukkes igen.
Der findes mange andre tekniske løsninger/kombinationer af løsninger, der kan imødekomme kravet om automatisk dagslysstyring i trappeopgange. Kravet skal sikre, at belysning i trappeopgange ikke står tændt i timevis på højt eller lavt niveau, uden at der er nogen grund til det, men samtidig uden at beboernes tryghed sættes over styr.
April 2021/DCL
Kan det være rigtigt, at håndholdte luxmetre ikke måler særlig præcist? Og hvad skal vi sige til kunderne, når vi forsøger at eftervise lysberegningerne?
Der er nok altid stor måleusikkerhed på håndholdte instrumenter. Med luxmetre er det formentlig ikke engang kalibreringsmetoden, som er det største problem, men lige så ofte instrumentfejl, ”træthed” i målecellen og målemetoden (hvordan man holder instrumentet, hvad tøj man har på den dag, målenettet mv), som betyder noget.
Instrumenterne har sværere ved at måle, jo koldere lyskildens farvetemperatur er, og det skyldes alene, at de er kalibreret efter lyskilder, som har et spektrum som ”Illuminant A”. Denne standardiserede lyskilde er en glødepære, og den er lidt tynd i det nede omkring de 440-480 nm, hvor mange LED’er har et peak.
Fælles for lumenmålinger (og dermed også for lux-målinger) er, at man skal have omregnet strålingsenergien (i Watt) til et mål for den synlige lysmængde (lumen), og det kan man enten gøre beregningsmæssigt eller vha. et fysisk filter i instrumentet. De fleste håndholdte instrumenter er os bekendt filterbaserede, og gør dette med en usikkerhed på 6-9 % (= f’1-værdien i databladet). I laboratorier kan man få denne værdi ned til 1-2 %. Denne gennemsnitlige usikkerhed kan så fordele sig over hele spektret, og kan derfor også relativt være værre omkring de blå bølgelængder.
Der bliver p.t. arbejdet på at gøre dette bedre blandt andet ved at se på, om man ikke skulle have nye kalibreringslyskilder. Dette foregår i LEDMET-projektet, hvor DCL også medvirker.
Konkret overfor jeres kunder synes DCL, det giver mest mening at måle med samme instrument i mange, velvalgte punkter. Usikkerheden på 10 % bliver I nødt til at annoncere for kunden. Dialux-beregninger bør alt andet lige være lidt mere præcise (hvis alle rumfladernes reflektanser vel og mærke er registreret korrekt), fordi de bygger på laboratoriemålinger.
Jeg mener, at DS700 havde krav om Ra 90 i produktionskøkkener. Er det sat ned til 80 i det nye 12464-1, og er det for at imødekomme LED’s ringere farvegengivelse?
Det er rigtigt, at der i DS700 stod Ra90 for produktionskøkkener. Det er anderledes i EN-normen, men ikke for at kompensere for noget med LED.
Generelt er det nu også min fornemmelse, at man alt andet lige får en bedre (og ikke ringere) farvegengivelse med LED/Ra80 end med lysstofrør/Ra80 alene, fordi hele spektret er repræsenteret. DCL vil nu alligevel anbefale LED med Ra90 i produktionskøkkener – og minder om, at standarder jo kun er minimumsværdier.
Jeg har hørt, at der skulle være afgiftsforhøjelser på vej for lyskilder, kan DCL bekræfte det?
Lyskildeafgiften er en del af finansieringen af Finansloven og indskrevet i Forbrugerafgiftsloven (FORBAL) af Skatteministeriet og indbetales til Staten. Det er lyskildeleverandøren, som skal opkræve denne afgift ved salg af lyskilder til slutbruger. Der er ikke afgift på LED-pærer (lysemitterende dioder), da de ikke er glødelamper samt ensoklede lavenergilysstofrør (lavenergipærer).
Afgiftssatserne kan ses på ”tax.dk – skat og afgift” >
Er du medlem, og har du et spørgsmål om lys?
Kontakt DCL
Tlf. 47 17 18 00
information@centerforlys.dk