Kvaliteten af Smart Belysning bør øges

Den udbredte brug af smart belysning stiller spørgsmål til det ekstra energiforbrug og til belysningskvaliteten ved dæmpning og skift af farvetemperatur. Ekspertgruppen SSL Annex har gennem en årrække testet og analyseret dette og kommer på denne baggrund med en række anbefalinger. I denne artikel kan du læse om undersøgelserne og anbefalingerne.

Af Casper Kofod, civilingeniør, HD/O, Energy piano
samt Anders Thorseth, Dennis Corell og Carsten Dam-Hansen, civilingeniører, DTU Electro

Smart belysning anvendes i stigende omfang både i boligsektoren og servicesektoren. Boligkunderne går primært efter øget komfort med trådløse app-styring af belysningen og ofte med ekstra services inkluderet i lyskilderne f.eks. musik, kamera og WiFi booster. I kontorer ønsker man pt. primært at opnå elbesparelser; men der er også stigende interesse for at bruge det nye trådløse belysningsnetværk som kommunikationsvej til indsamling af data – det kaldes connected lighting. Dette anvendes f.eks. på museer eller i supermarkeder, hvor den besøgende/kunden ”på stedet” kan få information om kunstgenstanden/varen, og der samtidig indsamles information om, hvad de besøgende/kunderne er interesseret i. I nye og renoverede erhvervsbygninger foretrækker installatører ofte at bruge den samme armaturmodel i hele bygningen, hvor ønsker om forskellige belysningsniveauer så imødekommes ved differentieret dæmpning af belysningen naturligvis med overholdelse af minimumsbelysningskravene. I sundhedssektoren installeres smart belysning for at opnå døgnrytme belysning, hvor belysningen følger dagslysets rytme med variation i farvetemperatur og belysningsstyrke over dagen, idet dette har en gavnlig virkning på helbredelse og velbefindende.

Når man beregner, hvor meget energi man kan spare ved brug af smart belysning, skal man også huske at få med, at der et ikke ubetydelig ekstra energiforbrug til standby for lyskilderne, kommunikationsgateways, kontrolenheder, og til eventuelle ekstra standby-forbrug ved inkludering af ekstra services som musikstreaming, sikkerhedskameraer, forstærkning af WiFi signalet, sensorer m.v. Det har også betydning, om disse ekstra funktioner kan afbrydes eller altid er tændt.

Lovgivningen for smarte lyskilder stiller i dag kun krav til standby-effekten, samt belysningen uden dæmpning, altså ved fuld effekt. Men hvordan er lysudbyttet og lyskvaliteten, når man dæmper eller justerer den spektrale lysfordeling og lyskildernes korrelerede farvetemperatur (CCT)? Og er der problemer med tidsmæssig lysmodulation (TLM), også kaldet flimmer, ved dæmpning af lyset?

IEA 4E SSL Annex søger at besvare disse spørgsmål ved omfattende test på tilknyttede lyslaboratorier og analyser. Det danske ELFORSK-projekt ISGES har bidraget væsentlig til undersøgelse af, hvad der sker, når lyset dæmpes eller den korrelerede farvetemperatur ændres.

Behov for grænser for standby-strømforbrug

Den trådløse styring for smarte LED-lamper og -armaturer medfører, at der er et strømforbrug, når belysningen er slukket, altså et standby-strømforbrug. Dette påvirker energiforbruget og dermed lyskildens egentlige energieffektivitet. Den internationale test standard for LED lyskilder [1] specificerer ikke måling af egenskaber og standby-forbrug for forskellige tilstande. Derfor har IEA 4E SSL foreslået og anvendt en testmetode for smart belysning [2], som bl.a. inkluderer beregning af lyskildens ”overordnede effektivitet”, hvor standby-forbruget er inkluderet.

Gennem de seneste otte år har IEA 4E SSL Annex lavet målinger af standby-effekten for mere end 236 smarte lamper/armaturer [2]. Analyse af disse målinger viser en meget stor variation i standby-effekten fra 0,08 W til 2,71 W. Nogle lyskilde-producenter har i perioden sænket deres standby-effekt ved at bruge bedre elektroniske komponenter og/eller en bedre kontrolstrategi. Analyserne viser også, at standby-forbruget udgør en meget stor del af det totale elforbrug især for boligsektoren [2].

I september 2021 indførte EU en eco-design lovgivning, der gjorde det obligatorisk, at standby-effekten maksimalt må være 0,5 W [3]. Australien og New Zealand har indført samme lovgivning. Allerede i 2019 indførte Californien i USA, en lov om at standby-effekten højst må være 0,2 W [4]. Analyse i 2022 viste, at 558 smarte lyskilder til salg i Californien opfyldte dette krav [2] – dette inkluderer de samme produkter, som sælges i resten af verden. Certificering efter den nordamerikanske Energy Star ordning forudsætter, at standby-effekten maksimalt er 0,5 W. Analyse af Energy Star databasen over certificerede smarte lyskilder viser, at standby-reguleringen i Californien har påvirket hele Nordamerika [2], således, at størstedelen af alle smarte lyskilder har en standby-effekt lavere end 0,2 W, hvilket inkluderer produkter fra alle de store producenter i verden.

I Sydkorea kræver certificering af smarte lyskilder, at standby-effekten maksimalt er 1,5 W. Analyse af databasen over certificerede produkter i Sydkorea, viste en stor del af de smarte lyskilder har en standby-effekt mellem 0,5 og 1,5 W, hvilket viser, at det er nødvendigt at sætte en lav grænse for at begrænse standby-effekten – produkter med lave standby-effekter kommer ikke af sig selv.

IEA 4E SSL Annex anbefaler, at der nu på verdensplan indføres en grænse for maksimal standby-effekt på 0,2 W, samt at man varsler en nedsættelse til 0,02 W i 2028, hvilket f.eks. kan opnås ved at anvende ECEEE wake-up koncept [2]. Dette koncept inkluderer, at der implementeres en ekstra strømforsyning med meget lille strømforbrug inklusive overvågning af, om der er kommunikation til lyskilden – hvis der er, ”vækkes” den normale strømforsyning til lyskilden – efter afsluttet aktion fortsætter igen kun den lille strømforsyning med at være tændt.

Et stigende antal smarte lyskilde produkter inkluderer ekstra services som kamera, musik via højtaler, WiFi forstærker m.v. Disse funktioner er ofte til rådighed konstant, hvilket typisk øger standby-effekten. IEA 4E SSL anbefaler at alle ekstra funktioner skal kunne afbrydes, samt at man reducerer det ekstra standby-forbrug fra disse funktioner mest mulig.

Ændres lyskvalitet og energieffektivitet ved dæmpning og skift af farvetemperatur?

Der er foretaget detaljeret test af lysstrøm, energieffektivitet og tidsmæssig lysmodulation ved dæmpning og skift af farvetemperatur i IEA 4E SSL Annex og især i det danske ELFORSK-projekt ISGES (2021-23) [6 og 7], der omfattede 15 pærer og 8 armaturer (panel, cylinder, ring, væg og indbygningsspot) anvendt i boligsektoren samt 11 armaturer (panel, skinne, cylinder, ring, downlight, indbygningsspot, vægarmaturer, lang pendel og skrivebordslampe) anvendt i servicesektoren.

Den detaljerede test omfattede måling på følgende karakteriseringsindstillinger:

• Lysudgangsniveau ved dæmpning: 100%, 75%, 50% og 25% målt for de specifikke testede enheder (DUT’er). For lyskilder med apps, der viser lysniveau ved brug af en ”dæmpningsskyder”, blev denne app anvendt til kontrol. I modsat fald blev dæmpningen foretaget ved at regulere det aktive strømforbrug procentisk i forhold til ved fuld belastning. Dette er korrekt, hvis der er en fast relation mellem lysstrøm og strømforbrug. Testen har senere vist, at dette ikke er tilfældet for mange af lyskilderne solgt til boligsektoren. Det blev der så taget hånd ved spektral irradiansmåling, som beskrevet nedenfor.
• CCT-værdier: CCT minimum (typisk 2200K), 2700K, 4000K, 5000K og CCT maksimum (typisk 6500K). Nogle DUT’er omfatter kun en delmængde af de fem CCT-værdier. For apps med en CCT kontrolskala blev denne kontrol anvendt. I modsat fald blev CCT-indstillingen udført så præcist som praktisk muligt via en touchscreen-skyder i appen.
• Fotometriske data og de to parametre for tidslig lys modulation (TLM) PstLM og SVM er målt i forskellige indstillinger. Som beskrevet ovenfor, er det er en udfordrende opgave at indstille de samme CCT- og dæmpningsniveauer. Der blev derfor anvendt spektral irradiansmåling sammen med TLM-målingerne som en overvågning af CCT- og effektværdierne for at matche de tidligere indstillinger for de fotometriske målinger.

Nedenfor præsenteres de vigtigste resultater fra ovennævnte detaljerede test.

1. Variation i lysstrøm når CCT ændres
Figur 1 viser for hver DUT og hver af de fem CCT-værdier (uden dæmpning) den målte relative lysstrøm i % af den maksimale lysstrøm for den pågældende DUT, der typisk forekommer ved 4000K – normalt er det også den oplyste nominelle lysstrøm. For 10 af de 23 lyskilder (stiplede linjer) er variationen 80-100%. For de resterende 13 lyskilder (fuldt optrukne linjer) er variationen meget større nemlig 22-100%. Den minimale relative lysstrøm forekommer ved 2200 K bort set fra en DUT.

Figur 1. Målt relativ lysstrøm i % af den maksimale lysstrøm for lyskilder anvendt i boligsektoren.

Figur 2 viser den målte relative lysstrøm for armaturer anvendt i servicesektoren, hvor variationen er meget mindre end for lyskilder anvendt i boligsektoren bortset fra et bordlampe-armatur (lumi11).

Figur 2. Målt relativ lysstrøm i % af den maksimale lysstrøm for lyskilder anvendt i servicesektoren.

2. Variation i lysudbytte (lm/W) ved dæmpning
Denne analyse omfatter 58 lyskilder testet i IEA 4E SSL Annex eller i det danske ISGES projekt. Generelt ses følgende resultater ved lysdæmpning:

1. Det er tilstrækkeligt at teste variationen i lysudbytte ved en CCT (f.eks. den fabriksindstillede CCT), da der stort set observeres samme variationsmønster ved alle CCT-værdier.
2. CCT-værdien er stort set konstant, når der dæmpes.
3. Farvegengivelse udtryk ved Ra-indekset forbliver over 80, når der dæmpes. For størstedelen af lyskilderne var Ra konstant ved dæmpningen. For de resterende var der en ubetydelig variation i Ra. Der er således ikke problemer med Ra ved dæmpning.
4. Lav kvalitet i form af meget varierende lysudbytte (og også lysstrøm) optræder både for dyre og billige lyskildeprodukter.

Analysen af variation i lysudbytte ved dæmpning viste, at lyskilderne delte sig i fem dæmpningsgrupper (DG). Figur 3 viser det gennemsnitlige relative lysudbytte ved dæmpning (sammenlignet med lysudbyttet uden nogen dæmpning), hvor der for de fem grupper er observeret følgende:

• DG-1 (9% af DUT’erne) har stigende lysudbytte ved dæmpning til 75% og 50% af lysstrøm. Dette burde ikke være et problem for kunderne.
• DG-2 (31% af DUT’erne) har med samme lysudbytte ved 100, 75 og 50% lysniveau og 6% lavere lysudbytte ved 25% lysniveau. Kvaliteten er således høj, idet produkterne fungerer, som kunderne umiddelbart må forvente.
• DG-3 (36% af DUT’erne) har faldende lysudbytte jo mere der dæmpes: -3% lysudbytte ved 75% lysstrøm, -8% lysudbytte ved 50% lysniveau og -24% lysudbytte ved 25% lysstrøm. Det beskedne fald i lysudbytte ved 75% og 50% har meget begrænset indflydelse på kundernes elbesparelser ved dæmpning, så hvis det er de dæmpningsniveauer, at man anvender, er det acceptabelt.
• DG-4 (16% af DUT’erne) har store fald i lysudbytte på hhv. 15%, 29% og 57% ved 75%, 50% og 25% lysniveau. Effektiviteten reduceres betydelig ved alle dæmpningsniveauer, så kunderne opnår ikke de forventede elbesparelser ved dæmpning.
• DG-5 (9% af DUT’erne) har meget store fald i lysudbytte på hhv. 40%, 50% og 74% ved 75%, 50% og 25% lysniveau. Effektiviteten er meget lavere ved alle dæmpningsniveauer, og kunderne opnår ikke elbesparelser ved at dæmpe belysningen.

Figur 3. Ændringer i lysudbyttet ved dæmpning for lyskilder anvendt i boligsektoren.

Tilsvarende test for armaturer anvendt på kontorer viser, at lysudbyttet varierer begrænset ved dæmpning med 90-110% lysudbytte ved dæmpning til 50% lysniveau og 80-110% lysudbytte ved dæmpning til 25% lysniveau. Kvaliteten synes således acceptabel for produkter solgt til servicesektoren i modsætning til, hvad der observeres for en betydelig del af produkterne solgt til boligsektoren.

3. Lysudbyttet varierer, når der skiftes farvetemperatur
Figur 4 viser, at lysudbyttet ændrer sig, når der skiftes farvetemperatur for smarte lyskilder både for lyskilder anvendt i boligsektoren (graf til venstre) og for armaturer anvendt på kontorer (graf til højre). Der observeres tre typer af variation i lysudbyttet:

• Lyskilder med stigende lysudbytte når CCT-værdien øges (vist med fuldt optrukne linjer). I forhold til det maksimale lysudbytte ved højeste CCT er lysudbyttet 20–50% mindre ved laveste CCT;
• Lyskilder med højeste lydudbytte ved 4000 K (vist med stiplede linjer) og op til 20–50% lavere lysudbytte ved de mindste og største CCT’er;
• Lyskilder med stort set konstant lysudbytte (vist med prikkede linjer).

Figur 4. Målt lysudbytte (uden dæmpning) som funktion af målt CCT for 14 LED-pærer til hjemmet (venstre graf) og 11 LED-armaturer til kontorer (højre graf).

4. Tidslig Lys modulation (TLM) ved dæmpning
Der er udført målinger og analyse af, om TLM-parametrene PstLM og SVM ændrer sig ved dæmpning og skift af farvetemperatur (CCT). Generelt er der ikke problemer med ændring af PstLM, som er et mål for direkte synlig flimmer ved lave frekvenser.

Derimod er der problemer med ændring af SVM (Stroboscopic Visibility Measure) ved dæmpning. SVM er et mål for den stroboskopiske effekt, som er synlig under bevægelse af objekter fra ca. 80 Hz til 2000 Hz. Figur 5 viser ændringerne af SVM ved dæmpning af 4 pærer og 3 armaturer anvendt i boligsektoren (venstre graf) og 5 armaturer anvendt på kontorer (højre graf). Det er for hver DUT vist kurver over gennemsnit, maksimum og minimum SVM-værdier for de forskellige CCT-værdier.

EU-forordningen [3] lovgiver kun for belysning uden dæmpning, hvor kravet indtil nu har været, at SVM maksimalt må være 0,9; men fra 1. sep. 2024 sænkes dette krav til maksimalt 0,4. For begge sektorer ses, at SVM for halvdelen af lyskilderne er for høj ved dæmpning, og det bliver værre, jo mere der dæmpes.

Den stroboskopiske effekt er per definition synlig for 50% af observatørerne ved SVM = 1, og analysen viser, at denne værdi overskrides for en signifikant andel af lyskilderne allerede ved dæmpning til et lysniveau på 75% (boligsektoren) og 50% (servicesektoren).

Figur 5. Gennemsnitlig SVM (heltrukket linje) plus maksimum og minimum (stiplede linjer med samme farve) for de forskellige CCT-indstillinger af DUT som funktion af dæmpningsniveauet.

Standarden for indendørs belysning EN12464-1 [10] specificerer, at belysningssystemer bør designes, så man undgår negative effekter af flimmer og stroboskopisk effekt i hele dæmpningsområdet. Målingerne ovenfor understreger, at det er vigtigt at måle SVM ved alle anvendte dæmpningsniveauer og CCT-indstillinger for at undgå mulige negative helbredspåvirkning fra stroboskopisk effekt.

Brug for forbedret lovgivning og standardisering

Standby-forbruget udgør i dag en al for stor del af elforbruget til smart belysning. IEA 4E SSL har ved test på diverse lyslaboratorier fundet, at de fleste smarte lyskilder solgt i EU har en standby-effekten lidt under det krævede EU-niveau 0.5 W. Resultaterne for Nordamerika viser imidlertid, at de samme produkter leveres med standby-effekt under 0.2 W i denne verdensdel, fordi der siden 2019 har været lovgivning i Californien, der kræver dette. Med brug af ny teknik kan standby-effekten sænkes yderligere til omkring en tiendedel af dette niveau. IEA 4E SSL Annex anbefaler, at der aktuelt i hele verden indføres krav om maksimalt 0,2 W standby-effekt. Desuden anbefales en varsling af en fremtidig sænkning til et betydelig lavere niveau 0,05 W indført f.eks. i 2028.

I dag er producenter og leverandører typisk kun forpligtet til at måle energiforbruget for lyskilder og armaturer ved fuld belastning samt standby-effekten [3]. Producenten oplyser således typisk kun én lysstrøm og meget ofte uden at oplyse om den tilknyttede farvetemperatur for denne måling. Med så begrænsede oplysninger kan lysdesign og beregning af energibesparelser ved dæmpning kun udføres korrekt, hvis energiforbruget er lineært med lysudbyttet, når der dæmpes, samt at lysstrøm og lysudbyttet er konstant, når der skiftes CCT.

Test af smarte lyskilder solgt til boligsektoren viser, at en stor del af de testede smarte lyskilder havde varierende lysstrøm for forskellige farvetemperaturer, samt at lysudbyttet ofte varierede både med dæmpningsniveau samt valg af farvetemperatur. I så fald kan der ikke udføres korrekt lysdesign og beregning af energibesparelser ved dæmpning uden karakterisering af lyskilderne.

For lyskilder solgt til servicesektoren viser resultaterne, at energiforbruget stort set er lineært med lysudbytte, og energibesparelserne ved dæmpning kan således beregnes korrekt; men lysudbyttet varierer med valget af farvetemperatur.

For både boligsektoren og servicesektoren er der for halvdelen af lyskilderne/armaturerne fundet flimmerproblemer, idet SVM ved dæmpning og farveskift er større end det maksimalt tilladte for fuld effekt i EU’s ecodesign forordning [3].

I 2018 blev den amerikanske standard ANSI/IES TM-33-18 [8] offentliggjort. Den beskriver et standard-format, der giver mulighed for at tilføje nye måleværdier for flere forskellige indstillinger af lyskilden, f.eks. ved dæmpning eller skift af farvetemperatur (CCT), i modsætning til traditionelle formater, som kun indeholder måledata for én indstilling. I 2021 udgav IES det tekniske memorandum ANSI/IES TM-38-21 [9], som specificerer en måleprocedure for “tunable white” pærer, armaturer og moduler til at håndtere specifikt justerbare hvide LED-lyskilder.

Disse amerikanske standarder er imidlertid ikke bredt vedtaget, og der er derfor et behov for at understøtte og påvirke initiativet Global Lighting Data Format (GLDF) [5] gennem IES, ISO og CIE samt dominerende lysdesignsoftwareudbydere.

Den internationale teststandard CIE S 025/E:2015 [1] indeholder globalt vedtagne testmetoder for LED-lyskilder og LED-armaturer; men kun med begrænset information om målemetoder for dæmpbare og farve-justerbare lyskilder. I 2022 startede CIE processen med at revidere CIE S 025/E:2015, herunder metoder til at karakterisere smarte lyskilder.

Karakterisering af smarte lyskilder kunne f.eks. omfatte fire dæmpningsniveauer og fem CCT-værdier minimum CCT (typisk 2200K), 2700K, 4000K, 5000K og maksimum CCT (typisk 6500K).

Det giver en del ekstra arbejde for producenter og leverandører; men det er nødvendigt, når lyskvalteten er for lav for en signifikant andel af de smarte produkter.

De karakteriserende data bør lagres i harmoniserede formater, der kan deles med armaturproducenter, lysdesignere og bygningsenergiingeniører. De velkendte formater .ldt og .ies egner sig ikke, da de kun omfatter kun data for én indstilling, og mange typer af data mangler. IES [9], CIE TC-2.83, ISO 274/JWG 1/TF BIM og CEN/TC 169/WG 1/TF BIM arbejder på et nyt fleksibelt XML-format, hvor flere oplysninger nemt kan tilføjes til deres standarder.

De karakteriserende data skal også kunne anvendes i design- og energiberegningssoftware som f.eks. DIALux og Relux. Industriprojektet GLDF (DIAL og Relux, 2022) sigter som omtalt ovenfor mod at erstatte de traditionelle formater med et meget mere omfattende og fleksibelt format [5].

Nyt navn SSLC Platform

I marts 2024 har SSL Annex skiftet navn til SSLC Platform, som står for Smart Sustainability in Lighting and Controls. Dette markerer, at fokus i fremtiden vil være på smarte bæredygtige belysningssystemer og styring af disse. Mere information om det fremtidige arbejde kan findes på Solid State Lighting – 4E Energy Efficient End-use Equipment (iea-4e.org) og via LinkedIn gruppen, IEA 4A – SSL Annex – Denmark. Den danske deltagelse i alle aktiviteter under IEA 4E er finansieret af Energistyrelsen under EUDP.

Figur 6. IEA SSLC ekspertgruppen ved møde i 2019 hos Energistyrelsen, København. Foto: Carsten Dam-Hansen.

Fakta

IEA 4E SSL Annex (i år navneskift til SSLC Platform) blev etableret i 2010 af regeringer i Europa, Nordamerika, Australien og Asien. Den internationale styregruppe for IEA 4E samarbejdet ledes af Thore Stenfeldt, Energistyrelsen. Danmarks medlemskab af ekspertgruppen er finansieret af Energistyrelsen gennem EUDP-projekter, hvor Casper Kofod, Energy piano og Carsten Dam-Hansen, DTU Electro, deltager som eksperter fra Danmark repræsenterende Energistyrelsen.

Dette er den anden artikel i en serie på tre artikler indeholdende spændende resultater fra dette internationale samarbejde. Den første artikel giver et retrospektivt overblik over de vigtigste resultater af ekspertgruppens arbejde, samt den indflydelse de har haft. Den tredje artikel vil beskrive resultaterne af den store internationale undersøgelse IC2023 vedrørende måling på tidslig modulation af lys (TLM) også kaldet flimmer.

Referencer

1. CIE, CIE S 025/E:2015: Test Method for LED Lamps, LED Luminaires and LED Modules | CIE – International Commission on Illumination, 2015.
2. C. Kofod, “Solid State Lighting Annex: Task 7: Smart Lighting – New Features Impacting Energy Consumption, Second Status Report”, 2022 (iea-4e.org).
3. European Commission, “Commission Regulation (EU) 2019/2020 of 1 October 2019 laying down ecodesign requirements for light sources and separate control gears – Document 02019R2020-20210901,” 2019. [Online]. Available https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2019/2020/2021-09-01.
4. CALIFORNIA and ENERGY COMMISSION, “CALIFORNIA CODE OF REGULATIONS Title 20. Public Utilities and Energy Division 2. State Energy Resources Conservation and Development Commission CALIFORNIA ENERGY COMMISSION,” Revised 2021. Title 20 Updated July 23, 2021 (ca.gov).
5. DIAL GmbH and RELUX Informatik AG, “GLDF | Global Lighting Data Format.” [Online]. Available: https://gldf.io/.
6. A. Thorseth and C. Dam-Hansen, “ELFORSK project 353-014 ISGES – International standards for lighting, global energy savings – DTU Research Database,” DTU Orbit. [Online]. Available: https://orbit.dtu.dk/en/projects/elforsk-project-353-014-international-standards-for-lighting-glob.
7. Casper Kofod, Carsten Dam-Hansen, Anders Torseth, Dennis Dan Corell, Anne Bay og Per Reinholt, DETAILED CHARACTERISATION FOR SMART DYNAMIC LIGHTING, Proceedings of 2023 IEEE Sustainable Smart Lighting World Conference & Expo, (LS18) – Mumbai, India, 2023. https://orbit.dtu.dk/en/publications/detailed-characterisation-for-smart-dynamic-lighting.
8. IES, “ANSI/IES TM-33-18 Standard Format for the Electronic Transfer of Luminaire Optical Data,” 2018.
9. IES, “ANSI/IES TM-38-21, Photometric and Electrical Measurements of Tunable-White Solid-State Lighting Products,” IES – Illuminating Engineering Society, 2021.
10. CEN/TC 169, “EN 12464-1:2021 Light and lighting – Lighting of workplaces – Part 1: Indoor workplaces,” 2021

LYS-artikel, august 2024. Artiklen er publiceret at Dansk Center for Lys. Indholdet er leveret af artiklens forfatter, og er derfor udtryk for den pågældendes egen ekspertise og holdning. Eftertryk og videreformidling af artiklen må kun ske efter aftale med DCL og artiklens forfattere. Kontakt DCL på information@centerforlys.dk.