Månedens lysprojekt | Juni 2025
Århus Statsgymnasium
En genfødsel i lys og arkitektur
Festsalen på Århus Statsgymnasium er blevet vækket til live i en renovering, der hylder både rummets arkitektoniske storhed og dets rige kunstneriske arv. Her, hvor dansk efterkrigsarkitektur møder nogle af det 20. århundredes største kunstværker, har Ampell skabt en belysningsløsning, der forener det historiske og det moderne.
Gymnasiet, tegnet af Arne Gravers og Johan Richter i 1958, er et hovedværk i funktionalistisk dansk arkitektur. Salens rene linjer og imponerende højde danner rammen om et kulturelt kraftcenter, hvor arrangementer som teaterkoncerter, gallafester og eksamensfejringer gennem tiden har udspillet sig. Den seneste renovering har ikke blot opdateret rummet, men også fremhævet de elementer, der gør det unikt.
De ikoniske PH Louvre-pendler fra Louis Poulsen er nænsomt bevaret og geninstalleret som et centralt element i salens æstetik. Samtidig er ny fokusbelysning tilføjet for at fremhæve Asger Jorn og Pierre Wemaëres mesterværk “Den lange rejse i Paris’. Kunstværket, der med sine 14 meter strækker sig over hele væggen opleves nu i al sin detaljerigdom, hvor lys og farver arbejder i harmoni.
Fakta om projektet
Bygherre: Århus Statsgymnasium
Arkitekt: Arne Gravers og Johan Richter (oprindeligt)
Udført af: T&E Teknik og El
Øvrige samarbejdspartnere: ML Byggerådgivning
Belysning: BEGA Downlights, Trilux Downlights og oprindelige PH Louvre-pendler fra Louis Poulsen
Johan Gravers’ oprindelige påbygningsarmaturer er udskiftet med næsten identiske BEGA-armaturer med ultramørk optik for minimalt spildlys og høj lyskomfort.
De oprindelige PH Louvre pendler fra Louis Poulsen bidrager både som et dekorativt element og et ekstra lag af lys i salen.
DCL bringer hver måned en kort præsentation af månedens projekt. Projektet er udvalgt blandt indsendte forslag fra foreningens medlemmer. Tekst og billeder er leveret af indstilleren af projektet.
Projekter indstilles ved at indsende en kort tekst på mellem 1500 – 3000 tegn om projektet. Tekstens fokus kan være på tankerne og ideerne bag projektet, udførslen, særlige forhold i forbindelse med projektet eller andet, som andre kan lære og inspireres af. Teksten må ikke være ren produkt- eller ydelsesbeskrivelse. Relevante fakta om projektet, f.eks. bygherre, lysdesigner, arkitekt, ingeniør, elinstallatør og belysningsleverandør oplyses.4-5 gode billeder, der viser forskellige dele af projektet medsendes. Materiale sendes til information@centerforlys.dk.


