Lys er liv
Interview med to ELE’er om certificeringens betydning og om deres arbejde med lys.
Af Jørgen Hedrich, DCL
Vi har talt med de ELE-certificerede lysrådgivere Thomas K. Andersen (TA) og Jesper Elberg (JE), Fagerhult, der var blandt de første, der tog eksamen i 2022, om hvad certificeringen betyder, og hvordan den bruges i det daglige arbejde med belysning.
Hvad var årsagen til, at I valgte at blive certificeret European Lighting Expert?
TA: Som virksomhed så vi certificeringen som en mulighed for at vise branchen, at vi ved lidt om det, som vi taler om.
JE: Jeg er sådan en ”detaljesnedker”, og sætter mig grundigt ind i tingene. Samtidig er jeg opfostret med at ”viden er lig med salg”. Så da min chef spurgte, om jeg ikke kunne være interesseret, svarede jeg, at det var jeg bestemt.
I hvilke sammenhænge har I gjort brug af ELE certificeringen?
JE: Vi har jo nogle opgaver, hvor de pågældende kunder henvender sig til os på baggrund af vores generelle viden, og hvor de føler sig sikre på, at vi leverer en løsning, hvor kvaliteten er i orden. Du får jo ikke ELE-titel, hvis du ikke har været igennem eksamen, og er blevet certificeret og dermed godkendt. Jeg tror, at ELE-certificeringen vil være med til at sortere dem fra, som nok er dygtige sælgere, men kun gør det for økonomiens skyld.
Hvad gør lys for mennesker?
JE: Altså for mig er lys stemning.
TA: Jeg er enig. For selvfølgelig arbejder vi med lys på det rent fysiologiske plan i dagligdagen. F.eks. hvad lys kan gøre for menneskets Cortisol og Melatonin ved korrekt valg af belysning. Men jeg vil også sige det lidt som Jesper: Det handler om at skabe oplevelser og stemning samt ro til at koncentrere sig og præstere.
Hvad er godt lys?
TA: Godt lys er det rette lys på det rette sted. Det er jo sådan, som vi altid siger det. Det vil sige på kontoret, der skal jeg have min arbejdsbelysning, men jeg skal også have noget, der skaber en stemning eller skaber noget ro for øjet. Ude i produktionsområdet er godt lys masser af lys på min arbejdsopgave. I caféen er godt lys det, der skaber den hyggelige stemning.
JE: Og godt lys er ikke lig med meget lys.
TA: Det er vigtigt ikke kun at tænke over designet af en lampe. Vi skal også tænke over det lys, der kommer ud, og hvordan det bliver fordelt. Vi skal tænke over, hvad det er for nogle flader, som lampen belyser, hvordan den belyser dem, og hvordan de træder frem.
Hvordan fremmer vi generelt lysdesign i Danmark?
TA: Det er svært, men der er jo masser af forskningsprojekter, der viser, at det gode lys giver større trivsel og mindre sygdom på arbejdspladserne rundt omkring. Men det svære er jo at komme ud og påvirke bygherren og bygningsbrugeren – og dem, der skal bruge bygningen og dermed belysningen. For det er dem, der skal forstå ”hvorfor er det jeg lige skal bruge 5-10% mere på belysningen?” ”Hvad er det, jeg får ud af det, udover bare, at der f.eks. er noget energi jeg sparer?” Altså at det rent faktisk giver noget trivselsmæssigt også.
JE: Man kunne ønske sig, at der var nogen, der brugte tid og penge på noget lobbyisme, så vi kan få lysdesign ind i lovgivningen. Vi skal have et vist kvalitetsniveau.
TA: Det er vigtigt at få vist, hvad det er for en værdi, lyset giver. Det er svært, og det er en af de ting, som Dansk Center for Lys har kæmpet med at synliggøre i årevis. I byggeprojekter kommer lys ofte som noget at det sidste, og noget af det, som man kan spare på. Der bør skabes en forståelse for, at det ikke er nok at se på, om belysningen lever op til kravene i lovgivningen. Man skal se på den værdi, som lyset tilfører.
Bygherreforeningen har lavet nogle guidelines til mange andre ting, men ikke rigtig til belysning, altså netop til den tidlige proces. Jeg kan huske et oplæg på Lysets Dag for nogle år siden om en guideline til den proces, som man skal køre igennem i forbindelse med et byggeri. Her manglede der faktisk at blive lavet én omkring belysning: Hvad er det for nogle fordele? Hvad er det for nogle idéer? Hvad er det for nogle ting, der gør en forskel? Det er vigtigt med guidelines om belysning til bygherrerne – og til arkitekterne og rådgiverne. For de skal sælge belysningen ind til bygherren i starten og det gør de sjældent. De kigger ofte primært på, hvordan armaturet ser ud, og ikke altid på hvordan det fordeler lyset.
JE: Vi skal have en eller andet bredere kommunikationskanal, så du kan få et folkeligt pres op imod dem, der bestemmer. Den her viden skal jo helt ud til de kontormedarbejdere, der siger til mig ”kan du ikke sige det til vores chef – at det her, det er altså dårligt lys”.
TA: Vi prøver jo selv at gøre noget for at udbrede viden om godt lys, men det er en ting, vi skal løse i en større sammenhæng. Måske i regi af Dansk Center for Lys og Belysningsbranchen Danmark. Og her taler jeg ikke om ”bare” at tale om energi og lovgivning, men også simpelthen tale om værdier. Hvad er det, som det giver at bruge og skabe det gode lys? Vi er nødt til at komme mere ud til bygningsejere og brugere af bygningerne end bare til arkitekter og rådgivere, fordi de er jo også underlagt noget økonomi m.m. Det starter jo ved bygherren, der skal prioritere, at der er sat lidt flere penge af til belysningen. Hos rådgiveren skal der også sættes penge af til, at de rent faktisk kan få lysdesign tænkt ind i projektet.
Fotos:
Øverst på siden: Jørgen Hedrich, Thomas K. Andersen og Jesper Elberg.
Fotos midt på siden øverst: Thomas K. Andersen, nederst: Jesper Elberg.
Fotograf: Michael Thorup
Fakta om European Lighting Expert
- Få at blive certificeret som European Lighting Expert skal du bestå en eksamen i enten indendørs eller udendørsbelysning.
- Du kan tage eksamen uden forudgående kurser, hvis du har den fornødne viden og kompetencer, eller du kan forberede dig ved deltage i et eller flere af DCL’s kurser.
- Europaen Lighting Expert (ELE) er udviklet i samarbejde mellem belysningssammenslutningerne i Tyskland (Deutsche Lichttechnische Gesellschaft, LiTG), Holland (NederlandseStichting voor Verlichtingskunde, NSVV), Østrig (Lichttechnische Gesellschaft Österreichs, LTG) og Schweiz (Schweizer Licht Gesellschaft, SLG).
- I Danmark er der pt. 15 ELE’er. Se liste her.
LYS-artikel, november 2025. Artiklen er publiceret at Dansk Center for Lys. Eftertryk og videreformidling af artiklen må kun ske efter aftale med DCL og artiklens forfatter. Kontakt DCL på information@centerforlys.dk.