Nyt lyskunstværk på Aarhus Havn inviterer til fordybelse

LYS nr. 2021-01 | Side 22

På Aarhus Havn tårner den gamle kran ‘Dok8000’. Havnekranen har ikke været i brug i mange år, men den smukke metalstruktur står som en stille mastodont på grænsen mellem byen og havet. Nu er kranen blevet omdrejningspunkt for et interaktivt lyskunstværk, ‘Udsigtspunktet’, skabt af kunstnergruppen Circuit Circus i samarbejde med Lys på Aarhus – et innovationsprojekt i Aarhus Kommune.