Den 25. januar 2018 modtog Vadehavscentret i Vester Vedsted Den Danske Lyspris 2017. Det skete i Store Vejerbod i København under overværelse af mere end 100 lysinteresserede

Dagslyset og kunstlyset formidler meget poetisk historien om vadehavets lys og fugle ved hjælp af en lyssætning i sarte hvide toner akkompagneret af pastelfarver. Lysdesignet er komponeret med stor forståelse for arkitekturen, materialerne og de stemninger, der ønskes udtrykt. Det er både smukt og fremragende gennemført.

Vadehavscentret i Ribe åbnede igen i februar 2017 efter en omfattende om- og tilbygning. Vadehavet er sammen med det hollandske og tyske vadehav blevet klassificeret som verdensarv under Unesco. Lysdesignet spiller en helt særlig rolle i formidlingen på Vadehavscentret, og store dele af belysningen er specialdesignet direkte til udstillingen. Belysningen er skabt i et nært samarbejde mellem JAC studios, Fortheloveoflight, No parking Productions, Jason Bruges Studio og Dorte Mandrups Tegnestue.

Læs mere

Share This