KURSUS | 27. oktober 2025

Kursus i vej- og gadebelysning

Skal du i gang med at arbejde med vej- og gadebelysning, eller har du allerede arbejdet en smule indenfor området og vil gerne have et grundlæggende kendskab til nogle af de emner og problemstillinger, som du kan møde i din dagligdag, så meld dig til DCL’s nye kursus.

Målet med kurset er at give deltagerne en praktisk og anvendelig indsigt, som kan styrke arbejdet med at planlægge, drifte og udvikle fremtidens belysning i kommunerne.

På kurset kommer vi både rundt om nogle af de helt overordnede emner samt dykker lidt længere ned i udvalgte områder. Blandt kursets emner er:

  • Hvorfor har vi vej-/gadebelysning, og hvem har ansvaret?
  • Hvordan bestilles et lysprojekt?
  • Hvordan kontrolleres det leverede i forhold til gældende anbefalinger?
  • Vi gennemgår driftskontrakter: hvad er vigtigt, hvilke udbudstyper findes der, hvem har ansvaret for anlægsdokumentation, og hvad bør den indeholde?
  • Vi hører om nogle af de problemstillinger, som man kan møde i forbindelse med gadebelysningsinstallationer, herunder erstatning af udfasede lyskilder, valg af det rette udstyr, funktionsafprøvning og sikkerhed.

Kurset byder på både teori og hands on:
Vi får forskellige armaturer i hænderne – lige fra de klassiske vejarmaturer til parklygter og pullerter, skiller dem ad, undersøger deres opbygning, funktion og de muligheder, de giver i hverdagen.

Efter en hyggelig middag, slutter vi dagen af med en lysvandring i København, hvor vi oplever lys og dagens emner i praksis.

Program:

Kl.  9.00-9.30 Ankomst og morgenmad
Kl.  9.30-12.00 Kursusindlæg
Kl. 12.00-13.00 Frokost
Kl. 13.00-17.00 Kursusindlæg
Kl. 17.00-18.00 Dialog om dagens emner
Kl. 18.00-20.30 Middag
Kl. 20.30 – Lysvandring

Undervisere på kurset:
Jens Nelleberg, Belysningskonsulent i Københavns Kommune, Teknik og miljøforvaltningen
Jess Oluf Hedegaard, Senior Contract Manager / Projektleder i EDF Danmark A/S
Jakob Zeihlund, Sales Manager i Focus Lighting A/S
Morten Reimann, Rådgivende ingeniør, Fredsted Consulting
Steen Pedersen, Partner og Projektleder, Fredsted Consulting

Forudsætning for deltagelse:
Der kræves ingen forudgående viden om belysning.

Prisen inkluderer morgenmad ved ankomst, frokost og middag samt forplejning i pauserne.

Tid: 27. oktober 2025, kl. 09:00-22:00

Sted: IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

Sidste frist for tilmelding: 20. oktober 2025

Pris: DCL medlem - Ikke DCL medlem:

Prisinterval: 3.000 kr. til 4.000 kr.

Pris ekskl. moms.

Du skal være medlem af DCL for at bruge medlemsprisen. DCL-støttemedlemmer opnår yderligere 10-30% rabat - bed om faktura ved betaling.

Tilmeld dig: