Kursus i belysning for arkitekter
OBS: Kurset i marts er aflyst. Ny dato for efteråret følger. Er du interesseret i at høre fra os, når vi har en ny dato, er du velkommen til at kontakte os på information@centerforlys.dk
Kurset Belysning for arkitekter henvender sig til dig, der er uddannet arkitekt, eller som arbejder på en tegnestue i en anden funktion, og som gerne vil opnå en større forståelse for kunstbelysning og dens virkemidler. Belysning i bygninger er altid et samspil mellem indfaldent dagslys og den kunstige belysning, vi er nødt til at skabe indendørs. Men belysningsarmaturer vælges ofte ud fra rent tekniske aspekter. Den tilgang kommer bare ofte til kort, når belysningen og arkitektur skal kombineres. Rummets arkitektur skal analyseres og forstås for at opnå en sammenhængende helhed, så det er vigtigt at kende og forstå alle projektpartnernes intentioner og ønsker. For at kunne bruge lyset og belysningen stemningsfuldt i et rum, skal du derfor kende fordelene ved de forskellige lyseffekter og kunne kombinere dem med brugen af rummet for øje sammen med den stemning, man ønsker at opnå.
Vi gennemgår de overvejelser, som lysdesignere og belysningsberegnere arbejder med og skal have styr på, for at et belysningsprojekt skal lande godt. Vi vil komme ind på arkitektoniske intentioner og funktioner, og vi ser på, hvilken slags lys der er nødvendigt og nyttigt. Vi forklarer alle gængse lystekniske begreber, du vil have brug for i diskussionerne med ingeniører, belysningsteknikere, installatører og andre parter, der også har stærke meninger og holdninger til belysning. Når dette er gennemgået, så kigger vi kort på, hvilke parametre man skal have sig for øje, når et forhåbentlig veldesignet projekt er udført og skal funktionsafprøves og derefter driftes.
Program – Dag 1
|
Program – dag 2
|
Kurset afholdes i Koldinghus. Som en del af kurset indgår en guidet rundvisning, hvor vi skal se og høre om den gennemgribende restaurering af det historiske bygningsværk, som arkitekterne Inger og Johannes Exner har stået for.
Kurset afholdes i samarbejde med Akademisk Arkitektforening.
Medlemmer af Akademisk Arkitektforening og DCL deltager til medlemspris.
Undervisere
Vladan Paunovic, Head of Lighting hos Henning Larsen og Inger Erhardtsen, IVE Rådgivning
Vladan er uddannet både som arkitekt og lysdesigner og er registreret som sådan hos både IALD og CLD. Han har desuden en lang erfaring i at arbejde med lysdesign fra rådgiverbranchen hos Rambøll.
Inger har en el-teknisk baggrund som el-ingeniør og lysdesigner og har en omfattende erfaring med bygherrerådgivning indenfor designs til belysning. Hun har specielt forkærlighed for dagslys, som en grundlæggende forudsætning for indendørs belysning
Prisen inkluderer morgenmad ved ankomst, forplejning i pauserne samt frokost begge dage. Rundvisningen vil foregå ved afslutningen af dag ét.
Tid: 15.-16. marts 2023, kl. 09:00-16:00
Sted: Koldinghus, Koldinghus 1, 6000 Kolding
Sidste frist for tilmelding: 1. marts 2023
Pris: DCL medlem - Ikke DCL medlem:
5.775 kr. – 6.825 kr.
Du skal være medlem af DCL for at bruge medlemsprisen. DCL-støttemedlemmer opnår yderligere 10-30% rabat - bed om faktura ved betaling.