
Flimmer, TLM og andre lyseffekter
I samarbejde med DTU Fotonik og Institut for syn, hørelse og døvblindhed i Aalborg udbyder DCL nu igen det i sommeren 2020 meget søgte kursus Flimmer, TLM og andre lyseffekter.
Den 1. september 2021 træder EU-kommissionens forordning 2019/2020 om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af lyskilder og separate styreanordninger i kraft. Her introduceres to nye målemetoder for flimmer i belysning: PstLM og SVM (flimmer og stroboskop-effekt). Men hvad betyder disse begreber? Hvordan måler man dem? Hvad kræver det af udstyr? Og hvordan påvirker flimmer overhovedet mennesker?
Johannes Lindén, Lund University, vil som sidst på vegne af DTU Fotonik tage os igennem terminologierne og vise, hvordan vi i fremtiden skal måle og dokumentere flimmer. Og så går vi skridtet videre i forhold til kurset i sommer og får via videolink en unik mulighed for at lytte til en af Sveriges fremmeste forskere på dette yderst relevante område i forhold til, hvordan flimmer påvirker os som mennesker.
Gå ikke glip af dette unikke arrangement; der vil kunne være i alt 24 personer på kurset for overholdelse af gældende corona-restriktioner, og DCL udbyder ni pladser til dagen.
Program
Kl. 8.30 Registrering med kaffe
Kl. 9.00 Velkommen
Kl. 9.10
– Hvad er flimmer?
– Temporal Light Modulation (TLM)
– Hvordan måler vi?
– Demonstration af målinger
– TLM og helbred: Hvordan påvirkes vi som mennesker af flimmer?
– Afrunding og spørgsmål
Kl. 12.00 Afsluttende frokost
Der vil undervejs være en kortere pause.
Undervisere
For DTU Fotonik, Johannes Lindén, PhD Physics, Light Researcher, Lund University og Hillevi Hemphälä, PhD, BSc Optometry, Department of Design Sciences, Faculty of Engineering LTH, Lund University
Tid: 19. maj 2021, kl. 08:30-12:00
Sted: Afdelingen for Syn og Alternativ Kommunikation Høreafdelingen, Voksne Sofiendalsvej 91 9200 Aalborg SV
Sidste frist for tilmelding: 12. maj 2021
Pris: DCL medlem - Ikke DCL medlem:
2.200 kr. – 3.180 kr.
Du skal være medlem af DCL for at bruge medlemsprisen. DCL-støttemedlemmer opnår yderligere 10-30% rabat - bed om faktura ved betaling.