KURSUS | 3. maj 2021

DIALux Evo – Kursus i indendørs belysning for øvede

DCL’s online-kursus i DIALux Evo i indendørs belysning for øvede er for dig, der allerede har arbejdet en del med lysberegning i DIALux Evo, og som vil dybere ned i programmet og lære at bruge nogle af de mere avancerede funktioner. Kurset giver dig viden om, hvordan du kan dokumentere overholdelse af lovkrav og vise kvalitative ønsker til lyset via lysberegning i programmet.

På kurset bliver der vekslet mellem gennemgang af beregningsopgaver og individuel træning i programmet, hvor deltagerne arbejder med opgaver på egen pc.

Uddybende program følger snarest.

Forudsætninger
Det forventes, at deltagerne har kendskab til grundlæggende belysningsbegreber, ikke er fremmede overfor at slå op i gældende regler, til en vis grad er vant med at se på CAD-tegninger af projekter og har gennemført kursus i DCL-regi, Grundkursus i DIALux Evo indendørs belysning for begyndere eller let øvede eller har tilsvarende viden opsamlet på anden måde

Underviser
Lars Gunnar Amundsen, ABK Lighting i Sandefjord, Norge
Lars Gunnar Amundsen er uddannet elektroingeniør og certificeret DIALux-underviser fra DIAL i Tyskland.
Undervisningen foregår på let forståeligt norsk.

Forberedelse
Kursisterne skal have PC klar ved kursets opstart med seneste version DIALux EVO installeretDIALux Evo kan downloades her. Det er også en en god ide at have seneste version af TeamViewer installeret, så underviseren kan tilgå PC’en via dette program. PC’en skal være opkoblet til velfungerende internetforbindelse på dagen. Det anbefales at bruge mus, når man arbejder i programmet.

Link til deltagelse i kurset udsendes dagens inden kursets afholdelse.

 

Tid: 3. maj 2021, kl. 09:00-16:00

Sted: Online

Sidste frist for tilmelding: 26. april 2021

Pris: DCL medlem - Ikke DCL medlem:

2.700 kr.4.200 kr.

Pris ekskl. moms.

Du skal være medlem af DCL for at bruge medlemsprisen. DCL-støttemedlemmer opnår yderligere 10-30% rabat - bed om faktura ved betaling.

Tilmeld dig:

Share This