KURSUS | 20. september 2023

Belysningsteknik | Regler, love og standarder

DCL’s kursus Belysningsteknik | Regler, love og standarder henvender sig til dig, der vil dybere ned i lystekniske begreber og dertil gerne vil have fuldt styr på de regler, love og standarder, der arbejdes efter inden for lys og belysning i Danmark.
Kurset retter sig mod dig, der allerede arbejder med belysning eller har gennemgået DCL’s grundkursus i lys og belysning med fokus på LED, og som gerne nu vil oparbejde et større og mere indgående kendskab til belysningsteknik og de gældende love og regler, der arbejdes efter i Danmark og i Europa. Vi dykker væsentlig dybere ned i de forskellige tekniske begreber, og vi kommer i dybden med den seneste revision af DS/EN 12464-1, Lys og belysning – Belysning ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser. DS/EN 12464-1 er det vigtigste lovmæssige regelværk, vi skal arbejde efter i Danmark, når vi laver belysning til arbejdspladser. Vi kigger også på alle andre relevante love og standarder vi skal følge, når det kommer til lys og belysning.

Kurset understøtter ELE*-læringsmålene Lysteknologi og Elektroteknik.
*: European Lighting Expert

Program

  • Hvad er lys – de grundlæggende principper i lys og belysning
  • Værdier og enheder: Luminans, belysningsstyrke, afstandsloven m.m.
  • Lys og farver
  • Optiske egenskaber for materialer
  • Syn og perception
  • Lys og helse: Lysets virkning på os mennesker
  • Blænding
  • DS/EN 12464-1:2021 – Lys og belysning – Belysning ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser og andre relevante love og standarder

Forudsætninger for deltagelse i kurset:
Tidligere deltagelse i DCL’s grundkursus i lys og belysning med fokus på LED, eller tilsvarende kompetencer opnået ved anden uddannelse eller opnået autodidakt, fx ved grundigt at have kigget ind på www.lysviden.dk

Prisen inkluderer morgenmad ved ankomst, forplejning i pauserne samt frokost.

Tilmelding er lukket.

Tid: 20. september 2023, kl. 09:00-16:00

Sted: Solar Danmark A/S, Sivlandvænget 1, 5260 Odense

Sidste frist for tilmelding: 13. september 2023

Pris: DCL medlem - Ikke DCL medlem:

2.350 kr.2.850 kr.

Pris ekskl. moms.

Du skal være medlem af DCL for at bruge medlemsprisen. DCL-støttemedlemmer opnår yderligere 10-30% rabat - bed om faktura ved betaling.

Tilmeld dig:

Share This