MØDE | 21. februar 2023
Se Københavns lys fra Kaktustårnene
Kom til lynmøde i Østkredsen og oplev de ikoniske Kaktustårne ved Kalvebod Brygge. På vejen fra Dybbølsbro til Kaktustårnene vil Jens Nelleberg fra Københavns Kommune fortælle om de byggerier, der støder op til. Vi besøger de op til 80 m høje tårne, ca. 16.000 m² med hhv. 21 og 24 etager. De indeholder ungdomsboliger, fællesområde, vaskeri, køkken, fitness og café.
Tårnene er tegnet af BIG Arkitekter med MOE som rådgivende ingeniører og opført som fagentreprise med Høpfner som entreprenør. Projektleder Simon Dyring Larsen fra MOE vil være vores guide ved en rundvisning i tårnene, hvor vi også får set en bolig.
Program
16.00 Fortælling om bygninger og vejbelysning
16.30 Rundvisning Kaktustårnene
17.30 Arrangementet slutter og man kan fortsætte networking i caféen
Det er gratis for DCL-medlemmer at deltage i lynmøder. Køb af drikkevarer o. lign. på caféen er på egen regning.
Antallet af deltagere er begrænset til 25, så tilmeld dig nu.
OBS: Der er ikke flere ledige pladser. Vil du skrives på venteliste, så send os en mail på information@centerforlys.dk.
Foto øverst på siden: MOE
Tid: 21. februar 2023, kl. 16:00-17:30
Sted: På Dybbølsbro ved nedgang til S-tog station
Sidste frist for tilmelding: 16. februar 2023
Arrangør: DCL Østkreds