
MØDE | 23. oktober 2025
Lynmøde: KNX-teknologi får Villa Copenhagen til at stråle
I samarbejde med KNX National Group Denmark inviterer DCL Østkreds til en eksklusiv rundvisning i den historiske københavnerperle Villa Copenhagen. Arrangementet er en unik mulighed for at gå bag kulisserne på det storslåede hotel og dykke ned i en af byens mest omfattende og vellykkede KNX-installationer.
Arrangementet foregår i rammerne af den tidligere Centralpostbygning, et arkitektonisk mesterværk tegnet af Heinrich Wenck og indviet i 1912. Efter Nordic Choice Hotels’ Petter Stordalen købte bygningen og gennemførte en omfattende ombygning, åbnede hotellet i 2020 med ambitionen om at forene historisk arkitektur med moderne luksus.
I dag står Villa Copenhagen som et symbol på, hvordan historisk arkitektur og banebrydende teknologi kan gå hånd i hånd.
Søren Lundgren fra KNXsolutions ApS vil sammen med hotellets egne teknikere give indsigt i den omfattende KNX-installation, der dækker hele hotellet; fra de 390 værelser til den imponerende facadebelysning.
Program
Kl. 16.00 Vi mødes ved indgangen til Copenhagen Villa
Kl. 16.10: Rundvisning og oplæg om KNX-installationen ved Søren Lundgren fra KNXsolutions ApS og hotellets teknikere
KL.17.30 Mødet slutter
Det er gratis for DCL-medlemmer at deltage i lynmøder.
Bemærk: Antallet af pladser er begrænset, så det er først-til-mølle.
Er I støttemedlem eller firmamedlem, er I velkomne til at invitere fem gæster (ikke ansatte i firmaet) med gratis. (Vælg “DCL-medlem 0kr.” og skriv “gæster” i bemærkningsfeltet”.)
Er du certificeret European Lighting Expert, får du 1 point for deltagelse i arrangementet.
Tid: 23. oktober 2025, kl. 16:00-17:30
Sted: Villa Copenhagen, Tietgensgade 35-39, 1704 København
Sidste frist for tilmelding: 20. oktober 2025
Arrangør: DCL Østkreds i samarbejde med KNX National Group