DTU Auditoriebygning 116. Foto: Lightscapes

MØDE | 27. marts 2023

Årsmøde i Østkredsen efterfulgt af rundvisning på DTU

Kom til årsmøde i Østkredsen og få en rundvisning i DTU Auditoriebygning 116, der er blandt de nominerede projekter til Den Danske Lyspris 2022. Lysdesigner Iben Winther Orton, Lightscapes, vil vise os rundt i flere af DTU’s renoverede auditorier og fortælle om tankerne bag lysdesignet.

Auditoriebygning 116, tegnet af Eva og Nils Koppel, står som en af DTU’s smukkeste auditoriebygninger. Gennem en større transformation er bygningens arkitektur bevaret, gjort mere menneskelig og imødekommende med aktive studiemiljøer, der lever i alle bygningens åbne timer. I hjertet af bygningen er en markant kerne af gule mursten, som rummer tre auditorier. Højtsiddende vinduesbånd følger bygningen rundt og giver et unikt lysindfald. Mod syd er en tidligere mørk foyer forvandlet til et lyst studiemiljø med store, lange og smalle ovenlys og en åben facade, der binder inde og ude sammen. I de nye studiemiljøer rundt om murstenskernen er der designet solafskærmning med hængende tekstiler, der fanger og bevarer sollyset, bryder det ned i mindre dele og derved giver et blidere og naturligt lys i rummet. Læs mere om auditoriebygning 116 i beskrivelsen af de projekter, der er nomineret til Den Danske Lyspris.

Dagsorden for årsmødet er som følger:

  • Valg af ordstyrer og referent
  • Formandens beretning
  • Gennemgang og godkendelse af regnskab
  • Valg af medlemmer til bestyrelsen. Der er åbne pladser, så kredsbestyrelsen opfordrer til, at nye kræfter stiller op.
  • Behandling af indkomne forslag
    Forslag, der ønskes behandlet, sendes til kredsens formand Niels Knudsen, nikn01@frederiksberg.dk senest den 22. marts 2023.

Pris for deltagelse i årsmøde og rundvisning: DCL-medlemmer kr. 100. Ikke-medlemmer kr. 250. Prisen inkluderer let forplejning.
Ønsker du kun at deltage i årsmødet er deltagelse gratis for DCL-medlemmer.

OBS: Pga. vejarbejde i forbindelse med letbaneprojektet, er det kun muligt at parkere i Parkeringsalléen. Find vej og se mere om parkering her.

Foto øverst på siden: Lightscapes

Tid: 27. marts 2023, kl. 17:00-19:00

Sted: DTU, Matematiktorvet. Bygning 306, 2800 Kgs. Lyngby

Sidste frist for tilmelding: 24. marts 2023,

Arrangør: DCL Østkreds

Share This