Danske nomineringer til Den Nordiske Lyspris 2018. T.v. Nørreport Station i København. Foto: Jens Lindhe. T.h. Vadehavscentret i Vester Vedsted. Foto: Adam Mørk.

Nordisk Lyspris 2018: 

To vindere af Den Danske Lyspris skal dyste i Helsinki

Nordisk Lyspris uddeles under Helsinki Design Week i Finland den 12. september i år. Her vil ti projekter fra de fem nordiske lande konkurrere om prisen. De danske bidrag er: Nørreport Station i København og Vadehavscentret i Vester Vedsted.

Om Nordisk Lyspris

Formålet med prisen er, at sætte fokus på de særlige kvaliteter, som kendetegner den nordiske lyskultur. Nordisk Lyspris fokuserer Således hovedsageligt på lysdesign og lysinstallationer, som fremhæver de særlige kvaliteter i nordisk lysdesign. Nørreport Station i København og Vadehavscentret i Vester Vedsted er Danmarks bidrag til konkurrencen. De to projekter blev tildelt Den Danske Lyspris i henholdsvis 2016 og 2017. Nordisk Lyspris uddeles hvert andet år.

Bag prisen

Nordisk Lyspris arrangeres af de fem nordiske lysorganisationer Dansk Center for Lys, Suomen Valoteknillinen Seura, Ljostæknifelag Islands, Ljuskultur i Sverige og Lyskultur i Norge.

Teamsene bag de ti nominerede kandidater inviteres til at præsentere sine projekter for jury og publikum, inden juryen trækker sig tilbage for at finde vidneren. Imens vil der være andre indlæg for publikum.

Prisen har været uddelt siden år 2000. Danmark har vundet flere gange senest i 2014 med Gl. Hellerup Gymnasiums multihal tegnet af BIG.

Helsinki Design Week, har været afholdt hvert år siden 2005, og er nordens største designfestival. Denne tværfaglige design uge afholdes i september hvert år og deltagerne i Nordisk Lyspris konferencen får dermed en unik chance for også at fordybe sig i designugens øvrige events.

Uddeling af prisen sker i
Helsinki, Finland
12. september

www.nordisklyspris.com

Share This