Lys og farver i Cirkusbygningen
Januar blev lidt lysere og mere farverig, da DCL besøgte Cirkusbygningen en kold og blæsende eftermiddag for at opleve Verner Pantons ikoniske farve- og lysunivers, der er blevet genskabt i forbindelse med en gennemgribende renovering af den fredede bygning. De mange deltagere fik et inspirerende indblik i restaureringsprojektet, genskabelsen af Verner Pantons farvesætning og lyssætningen med Verner Pantons belysningsarmaturer.
Mange tak til Signe Baadsgaard, Lundgaard & Tranberg Arkitekter og Iben Winther Orton, Lightscapes for en engageret og inspirerende rundvisning. Det var utroligt spændende at høre om tankerne bag det vellykkede projekt og opleve, hvordan farver og lys kan spille sammen med arkitektur og sætte en helt særlig stemning. Mange tak til alle, der deltog i arrangementet.
Se billeder fra gå hjem-mødet her: