Billeder fra Østkredsens møde om den nyrenoverede belysning på Københavns Hovedbanegård
Når du næste gang haster gennem hallen i Københavns Hovedbanegård for at nå dit tog, så stop op et øjeblik og læg mærke til lyset. Belysningen i hallen står nemlig nu klar efter en omfattende renovering.
I forbindelse med Østkredsens årsmøde den 21. marts fik deltagerne et spændende indblik i renoveringsprojektet. Lysdesigner og arkitekt Jesper Ravn fra Gottlieb Paludan Architects indledte med at fortælle om projektet fra de overoverordnede tanker til de designmæssige og tekniske løsninger i de renoverede armaturer. Og derefter var han guide på en rundvisning i hallen, hvor deltagerne fik mulighed for at opleve og diskutere belysningen med flere af de medvirkende i projektet.
Herunder kan du se stemningsbilleder fra arrangementet.
Fotos: DCL