Billeder fra Østkredsens besøg i Operaparkens Cafe Væksthuset
Med Operaparken har København fået et nyt grønt åndehul ud mod havnekajen. Under parken, der ligger mellem Operaen og Papirøen, gemmer sig en nyopført parkeringskælder i to etager med udgang til Operaen og til den nye Café Væksthuset.
Belysningen i Væksthuset og nedgangen til parkeringskælderen var på programmet, da Østkredsen inviterede på rundvisning den 17. april. Peter Poulsen, der har været projektleder og direktør i Operafonden under byggeriet, fortalte om tankerne bag projektet og om processen. Og Michael Pasieczny fra Retail Reflexions viste rundt og fortalte om belysningen, der sammen med dagslyset både skal sørge gode vækstbetingelser for de store træer og planter i nedgangen til parkeringskælderen midt i cafeen og et rart lys for cafeens gæster. Rundvisningen foregik i fineste forårssol, og der blev også tid til at komme ud og nyde det fine vejr og og opleve parken, inden det var tid til at få lidt let at spise.
Operaparken er doneret af A.P. Møller Fonden. Parken og Væksthuset er tegnet af COBE.
Herunder kan du se stemningsbilleder fra arrangementet.
Øverste række: Peter Poulsen, projektleder og direktør under byggeriet fortalte om byggeriet og processen.
Midterste række: Michael Pasieczny fra Retail Reflexions viste rundt og fortalte om belysningen, og der var tid til at nyde gå en tur i parken og nyde det fine forårsvejr.
Nederst række: Arrangementet sluttede af med let taps i Cafe Væksthuset og god tid til at netværke.
Foto: DCL