
Bliv sponsor af uddelingen af Den Danske Lyspris 2022
Den 23. marts uddeles Den Danske Lyspris 2022 ved et arrangement på Aalborg Universitet København. Som sponsor kan I bidrage til, at uddelingen af Den Danske Lyspris igen i år bliver et festligt event.
Formålet med lysprisen er at skabe øget opmærksomhed om god og hensigtsmæssig belysning, som med sit design ikke bare fremstår markant men også bæredygtigt, hvilket bliver mere og mere betydende i de fremtidige projekter. De nominerede projekter er gode eksempler på dette, og det fortjener at blive fremhævet. Vi sætter alle sejl til, at det i år bliver en rigtig festlig aften med det gode lysdesign i centrum.
Siden Den Danske Lyspris blev uddelt først gang i 2008, er der sket rigtig meget inden for udviklingen af lysdesign som selvstændigt fag i Danmark. I DCL vil vi gerne gøre vores til, at den positive udvikling fortsætter, og vi har derfor i år inviteret fremtidens lysdesignere, dvs. de studerende på Lighting Design på AAU til at deltage i arrangementet. Vil jeres virksomhed være med til finansiere de studerendes deltagelse i prisoverrækkelsen, har vi i år udvidet sponsoratmulighederne med en ny type sponsorat.
Vil du være en del af dette?
Vi tilbyder sponsorattyper i størrelser, hvor alle kan være med. Således kan der bydes ind på følgende:
- Sølvsponsor, Den Danske Lyspris 2022 Pris 5.000 kr. ex. moms
- Guldsponsor, Den Danske Lyspris 2022 Pris 10.000 kr. ex. moms
- Sponsor af studerende, Den Danske Lyspris 2022 Pris 5.000 kr. ex. moms
Som sponsor vil jeres virksomheds navn blive vist på DCL’s hjemmeside i forbindelse med omtale af lysprisoverrækkelse og på pressemeddelelser, og jeres logo vil blive vist i folder med de nominerede projekter, der deles ud ved prisoverrækkelsen samt på slide ved juryformandens indlæg ved uddelingen.
Er du interesseret, så kontakt os på information@centerforlys.dk eller telefon 4717 1800 og hør nærmere.
Hovedsponsorer: Zumtobel Group