MØDE | 6. december 2017

Tag med til lysfest i Odense

Tag med Fynske kreds til lysfest, når Odense fejrer 150-året for udnævnelse af HC Andersen som æresborger i Odense. Der venter os en aften med stemningsfulde lysoplevelser rundt om i byen – ikke mindst den britiske lyskunstner Bruce Munros poetiske lysinstallation Field of Light i Eventyrhaven. Der bliver også tid til at opleve julebelysningen i byen og komme i julestemning på HC Andsersen julemarkedet. Vi slutter af med en hyggelig juleanretning på Restaurant Grønttorvet i HC Andersen Kvarteret efterfulgt af mulighed for at opleve det flotte fyrværkeri ved julemarkedet.

Program

Kl. 16.30: Vi mødes foran Magasin ved indgangen på gågaden (Vestergade 20, 5000 Odense C). Derefter går vi samlet hen til Flakhaven.
Kl. 16.45: Flakhaven mørklægges.
Kl. 16.55: Dansere med lys-blomster guider folk ned imod Eventyrhaven
Kl. 17.00: Field of Light tændes i Eventyrhaven
Derefter vil der være tid til at gå en tur igennem byen for at nyde Odenses omfattende julebelysning og besøge HC Andersen Julemarkedet.
Kl. 18.30:  Spisning på Restaurant Grønttorvet i HC Andersen Kvarteret (Sortebrødre Torv 9, 5000 Odense C), hvor vi vil få serveret en hyggelig juleanretning.
Kl. 19.45:  Fyrværkeri i HC Andersen Kvarteret inden vi siger tak for i aften.

Prisen inkluderer spisning på Restaurant Grønttorvet.

Foto: Field of Light. Foto: Bruce Munro. 

Det er ikke længere muligt at tilmelde sig arrangementet.

 

Tid: 6. december 2017, kl. 16:30-20:00

Sted: Vi mødes ved Magasin, Vestergade 20, 5000 Odense C

Sidste frist for tilmelding: 30. november 2017

Arrangør: Fynske kreds

Share This