MØDE | 1. december 2021

Oplev Ollerup Arena

Gymnastikhøjskolen i Ollerup har gennemgået en række omfattende renoveringer af skolens fysiske rammer. Blandt de renoverede bygninger er idrætshallen med det nye navn Ollerup Arena. Arenaen er renoveret med fokus på at udbygge og forbedre faciliteterne i respekt for bygningens oprindelige arkitektur, hvor gennemgående nyklassicistiske træk er de bærende elementer. Den nyrenoverede Ollerup Arena fremstår som en moderne og velfungerende sportsarena med respekt for fortidens ingeniørkunst, bl.a. rundbueloftets synlige og imponerende konstruktion, der er udviklet af ingeniør Christian Ostenfeld i 1932.
Stilfærdig, men nuanceret brug af kunstlys understøtter arkitekturen i den nye Ollerup Arena, og belysningen er derfor en vigtig faktor for den samlede oplevelse af stedet. I forbindelse med renoveringen har Ollerup Arena også fået ny udvendig belysning, som fremhæver bygningens nyklassicistiske karakter.
Vi skal opleve belysningen i arenaen, i den ny bygning med foyer og VIP-faciliteter samt facadebelysningen.
Renoveringsprojektet er støttet af A.P. Møller Fonden.

Program

Kl. 17.00 Ankomst
Kl. 17.15 Spisning
Kl. 17.45 Om renoveringen af Ollerup Arena ved Uffe Strandby, tidligere forstander for Ollerup Gymnastikhøjskole og Jep Lauritsen, arkitekt m.a.a.
Kl. 18.15 Rundvisning i arenaen ved Uffe Strandby. Undervejs vil Thomas Lund fra Rambøll fortælle lidt om tankerne bag belysningen
Kl. 19.30 Arrangementet slutter

Prisen inkluderer rundvisning og spisning (traditionel højskole-aftensmad)

Tid: 1. december 2021, kl. 17:00-19:30

Sted: Ollerup Arena, Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Svendborgvej 3, 5762 Vester Skerninge. Mødested følger i mail til de tilmeldte inden arrangementet.

Sidste frist for tilmelding: 24. november 2021

Arrangør: DCL Fynske kreds

Pris: Afhængig af medlemskab – se nedenfor

200 DKK350 DKK

Medlemsmøder i foreningsregi er momsfri.

Du skal være medlem af DCL for at bruge medlemsprisen.

Tilmeld dig:

Ryd
Share This