MØDE | 23. november 2021

Lys på Aarhus – Rundvisning

Oplev en ”en mørk og stormfuld aften” i Aarhus sammen med DCL midtjyske kreds. Aftenen bliver forhåbentlig ikke alt for stormfuld, men måske bliver vi blæst bagover, når kunstnerne bag nogle af de nye lyskunstværker i byen, fortæller og guider blikket mod detaljer og finurligheder.
Vi kommer omkring 5+ helt nye lyskunstværker i centrum af byen. Turen går til Kilen, Store Torv, DOKK1, Posthussmøgen og Telefontorvet. I Midtjyske kreds ser vi frem til en forrygende eftermiddag med vind i håret, lys i øjnene og godt selskab. Undervejs er der rig mulighed for netværk, smalltalk, fagsprog og alt derimellem. For dem der måtte have lyst, slutter vi med at smage på café-stemningen og ender måske ud med cappuccino-overskæg.

Program

Kl. 16.30 Vi mødes ved Godsbanen v/hovedindgangen. Thomas Mee, projektleder på Lys på Aarhus fortæller om projektet og er guide på rundvisningen.

Kl. 18.10 (cirka) Rundvisningen slutter ved Telefontorvet, og der er mulighed for at fortsætte med networking på en cafe.

Medlemmer af DCL deltager gratis. Forplejning på afsluttende cafebesøg, betales af deltagerne selv på cafeen.

Læs mere om Lys på Aarhus

Billede: Hesitation of Light. Foto: Dennis Borup Jakobsen.

Tid: 23. november 2021, kl. 16:30-18:10

Sted: Vi mødes ved Godsbanen v/hovedindgangen, Skovgaardsgade 3, Indgang 3A, 8000 Aarhus

Sidste frist for tilmelding: 19. november 2021

Arrangør: DCL Midtjyske kreds

Share This