MØDE | 30. januar 2020

Lynmøde: 566 meter med oplevelser på Musicon-stien

Kom og oplev Musicon-stien, som går fra Roskilde Station til Rabalderstræde i Roskildes nye bydel Musicon. Vi skal se og opleve stibelysningen med farveskift og det interaktive lys på pumptrackbanen, som har vundet de to fornemme internationale lyspriser ”Lamp Awards 2019” og ”[d]arc awards 2019” for bedste udendørs belysning.

Vi følger Musicon-stien sydpå, og vi ser pumptrackbanen, trafiklegepladsen og boldburet undervejs, inden vi rammer lyskrydset ved Søndre Ringvej. Lige på den anden side af ringvejen ligger Rabalderstræde, der går ind i Musicon-bydelen. Flere steder langs Rabalderstræde er der opsat digitale infoskærme, som man kan bruge til orientere sig i området og til at finde arrangementer og aktører.

Vores guider på turen er Henrik Kjær fra Roskilde Kommune og Frederik Waneck Borello fra Light Bureau (tidligere ÅF Lighting).

Læs mere om projektet i LYS nr. 3 – 2019

Vi ser frem til en fantastisk aften.

Husk varmt overtøj og gode sko, da mødet foregår udendørs.
Der er ingen forplejning på mødet.
Der er parkeringsmulighed på Rådhusbuen.

Foto: Tomasz Majewski, Light Bureau

Tid: 30. januar 2020, kl. 17:00-18:00

Sted: I krydset hvor Thyrasvej og Gormsvej mødes, Roskilde.

Sidste frist for tilmelding: 28. januar 2020

Arrangør: DCL Østkreds

Share This