Digitale Portaler – Skærmen som en tredimensionel lysoplevelse
Kunstnerisk udviklingsvirksomhedsstudie på Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Design udforsker skærmbaseret lys og besjæling af data. Gennem eksperimenter og kunstneriske studier udforskes potentialet mellem det naturlige og det kunstige i en række fysiske lysapparater, som kan opleves som både kunstlys- og dagslysarmaturer.
Af Laura Rathschau, designer, cand.des. og Sarah Fredelund, arkitekt, cand.arch., Det Kongelige Akademi
De fleste af os lever en fysisk og kropslig tilværelse, samt en digital og teknologisk medieret tilværelse på samme tid. Skærmen fungerer som portal ind til den digitale verden, og netop den fysiske krop for denne tærskel optager os.
Er det muligt at forene den fysiske og digitale verden, således at de æstetisk beriger hinanden? Gennem eksperimenter og kunstneriske studier udforskes potentialet mellem det naturlige og det kunstige i en række fysiske lysapparater, som kan opleves som både kunstlys- og dagslysarmaturer. Den digitale skærm undersøges som mere end blot et medium for information; den bearbejdes som en levende kunstlyskilde. Fokus ligger på at udforske de levende billeder og skiftende lys, som skærmen producerer, når den interagerer med taktile materialer, det naturlige dagslys og den specifikke rumlige kontekst, den er placeret i. Således ønskes at udfolde og udfordre potentialet i at arbejde med skærmen som en tredimensionel lysoplevelse, fremfor en todimensionel formidlingsflade.
Teknologiens ansigt
Det er afgørende at forstå og udfordre æstetikken i det digitale, som i stigende grad bliver en integreret del af vores analoge liv. Vi stiller spørgsmålet: Kan datateknologien anses for at være ”egenrådig”, når der opstår bugs og glitches? Disse fænomener, også kaldet “ghost in the machine,” opstår på grund af fejl i datasæt og kan betragtes som computerens egen uforudsigelige og ukontrollerbare æstetik. Hvordan kan disse fænomener indfanges, kurateres og omdannes til visuelle oplevelser for at skabe symbiose mellem mennesket og teknologien?
Vi stræber efter at forstå, hvordan vores interaktion med skærme ikke blot er en primær kilde til information og indtryk, men også er et lys på linje med andet kunstlys, som påvirker os og transformerer den fysiske kontekst, de placeres i. I tændt tilstand insisterer skærmene på vores opmærksomhed med sine levende, lysende billeder – som portaler til en anden verden. I slukket tilstand er de oftest mørke, livløse flader, som tager plads i rummet uden æstetisk at bidrage.
Spændingsfelt mellem kunst og design
Projektet henter inspiration fra Lumino-Kinetic Art [1], en kunstbevægelse der blomstrede i 1960’erne og havde fokus på lys og bevægelse, som har været med til at omdefinere æstetikken i det teknologiske. I vores eksperimenter stræber vi efter at transformere digitale værker fra flade 2D-skærme til skulpturelle og haptiske installationer med æstetiske greb fra både lampedesigns og arkitektoniske dagslysåbninger.
Vores kunstneriske undersøgelser henter inspiration fra den digitale kunstner Jim Campbell’s low-res lyskunst, der hylder det minimalistiske i teknologien. I nogle værker fremstår teknologien og værkets opbygning letlæselig, mens andre bruges optisk forvrængende materialer som spejl og linser, hvilket komplicerer afkodningen.
Prototypen som værktøj
Gennem prototypeundersøgelser udforsker vi mødet mellem materiale, kunstlys og dagslys i forskellige rumlige skalaer. Vi har skabt et særligt ”evighedsprincip”, hvor det digitale og det analoge konstant interagerer i et feedback-loop med en ambition om at besjæle den data, som skærmen viser, i en kontinuerlig bevægelse ind og ud af maskinen. Vi undersøger hermed muligheden for at tilføre mere sjæl til det digitale output, ved at materialisere det fysisk og lade det sameksistere med taktile materialer i værk og rum.
Vores prototypestudier fokuserer på materialers transmissive og refleksive egenskaber, kunstlysets foranderlighed i farve, form og tempo og den gensidige påvirkning mellem værk og rum.
Vores lysapparater udgøres af en teknisk kerne, LED-skærme, og en variation af taktile materialer som tekstil, latex, plastik, træ og metal. Værkerne består af tre hovedkomponenter:
1) En ramme, der i sin udformning refererer til dagslysåbninger i arkitekturen.
2) En dynamisk kunstlyskilde fra LED-skærme som indeholder unikke små filmsekvenser af indkapslet natur, udsat for digital kodning, som skaber uforudsigelige algoritmiske og dynamiske forløb.
3) Taktile membraner, der fungerer som sanselige projektionsflader og reflektorer, der både orkestrerer lyset ud i rummet, men også griber det lys, der allerede definerer konteksten.
På den måde fungerer værkerne som skulpturelle armaturer, der griber og bearbejder lyset i både tændt og slukket tilstand. De vil altid have et interessant lysspil og levende flader – selv når det slukkes for indholdet.
Teknologi – Friend or Foe?
Vores eksperimenter har åbenbaret nogle udfordringer i forsøget på at skabe et harmonisk samspil mellem dagslys og skærmbaseret kunstlys. Hvor langt kan vi gå i at sløre det digitale output for at integrere det naturlige lys og samtidig acceptere en vis grad af tab af klarhed i kunstlysets nuancer? Og hvis vi ønsker at udfordre de traditionelle todimensionelle skærme, hvordan kan de bevare deres formidlingsfunktion, men samtidig blive beriget både form- og materialemæssigt? Det handler om at afveje kompromiserne mellem klarhed og integration med naturligt lys på den ene side og berigelse af form og materiale på den anden side. Den videre refleksion går på, om vi har opnået det, vi ønskede i anvendelsen af vores evighedsprincip.
Vi forholder os kritisk til, om det overhovedet er muligt at skabe digitalt indhold, der kan kategoriseres som frit og organisk i sin formgivning. Og vi er bevidste om, at alt data er ‘fodret’ af mennesker, dets output er kurateret af mennesker og det samme er dets endelige fysiske format.
Igennem projektet engagerer vi os i en kompleks diskussion om mulighederne for at sammensmelte det analoge og det digitale. Vi udforsker, hvornår vores lysapparater tipper mellem primært at være dagslys- eller kunstlysbaserede, samt hvilke kvaliteter skærmen kan tilføre, hvis den bruges som lyskilde og tænkes ind i et mere skulpturelt formgivningsunivers. Når skærmen formgives som en tredimensionel lysoplevelse, vil den bidrage positivt til sin kontekst i både tændt, pauset og slukket tilstand.
Ud fra vores studier ser vi bestemt mulighed for større sammenspil mellem skærme og rum, hvor det digitale og analoge i større grad beriger hinanden som oplevet lys; Det digitale med sin foranderlige, dynamiske puls og kontekst frigjorte indhold, mod det analoges haptiske kvaliteter og poetiske bearbejdelse af diodernes lys i mødet med de faktiske rammer. Vores studier åbner op for større spørgsmål: Hvordan skal vi som formgivere æstetisk udfordre og udvikle teknologiens ansigt i kunsten og samfundet, og hvordan skal vi som arkitekter/lysdesignere forholde os til de mange dynamiske lyskilder skærmen har tilført til hverdagens rum og rammer?
Fremtidige studier
Vi håber gennem fremtidige studier at skabe større lysapparater, foretage systematiske optikøvelser og mere dybdegående eksperimenter med en bred vifte af materialer og skærmbaseret lys i en skala fra mindre armaturer til værker af arkitektonisk rumlighed. Vi ønsker at dykke endnu dybere ned i alle tre hovedkomponenter: Portalernes arkitektoniske udformning, de digitale lysforløb og de membraner der filtrerer lyset. Ud over dette ønsker vi også at intensivere eksperimenterne med de digitale sekvenser i samskabelse med teknologien, samt at øge følelsen af taktilitet og rum i det digitale udtryk, som har til hensigt at skabe besjæling af data. Et videre arbejde vil give mulighed for at skabe mere komplekse kunstneriske udtryk, der strækker grænserne for vores nuværende forståelse af skærme og skærmbaseret lys.
Se videoer af nogle protyperne på YouTube:
Fakta
De 10 prototyper/værker blev udstillet i september 2023 på Det kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Design (bygning 68 opgang D) og var resultatet på et tre måneders kunstnerisk udviklingsvirksomhedsstudie mellem Laura Rathschau og Sarah Fredelund.
Fotos og videoer: Laura Rathschau og Sarah Fredelund
Note 1: S. Olivier, “Restoring Lumino-Kinetic art,” CeROArt, no. HS, 2014, doi: 10.4000/ceroart.4346.
LYS-artikel, marts 2024. Artiklen er publiceret at Dansk Center for Lys. Indholdet er leveret af artiklens forfatter, og er derfor udtryk for den pågældendes egen ekspertise og holdning. Eftertryk og videreformidling af artiklen må kun ske efter aftale med DCL og artiklens forfatter. Kontakt DCL på information@centerforlys.dk.