Bliv sponsor på uddelingen af Den Danske Lyspris 2021

Den 24. marts 2022 uddeles Den Danske Lyspris 2021 ved et arrangement i helt fantastisk inspirerende rammer i Kuglegården hos Louis Poulsen og D-Studio. Som sponsor kan I bidrage til, at uddelingen af Den Danske Lyspris bliver en festligt event.

Formålet med lysprisen er at skabe øget opmærksomhed om god og hensigtsmæssig belysning, som med sit design ikke bare fremstår markant men også bæredygtigt, hvilket bliver mere og mere betydende i de fremtidige projekter. De nominerede projekter er gode eksempler på dette, og det fortjener at blive fremhævet.

Vi har derfor satset og sat en del ind på, at dette kan blive en rigtig festlig aften. Vi vil naturligvis også arbejde koncentreret på, at der kommer så meget presse om prisen og uddelingen som overhovedet muligt.

Vi håber på 70-100 deltagere til prisoverrækkelsen i Kuglegården. Den historiske bygning er opført i 1742, tegnet af arkitekt Philip de Lange og indrettet på en måde, der skulle sende et tydeligt signal om kongerigets magt og styrke. Arrangementet vil blive skudt i gang med et indlæg af Arkitekt MAA Lars Kirkeby, en af landets mest erfarne eksperter inden for restaurering af fredede bygninger. Lars Kirkeby blev tilknyttet som projektleder, da Byggeselskab Mogens de Linde i efteråret 2017 overtog Kuglegården på Holmen i København og påbegyndte en gennemgribende restaurering af den tidligere flådebase.

Efter præsentation af de nominerede projekter og kåring af vinderen vil der blive lejlighed til at kigge ind i D Studio Copenhagen.

Vil du være en del af dette?

Vi tilbyder sponsorattyper i størrelser, hvor alle kan være med. Således kan der bydes ind på følgende:

  • Sponsor, Den Danske Lyspris 2021 Pris 2.500 kr. ex. moms
  • Sølvsponsor, Den Danske Lyspris 2021 Pris 5.000 kr. ex. moms
  • Guldsponsor, Den Danske Lyspris 2021 Pris 7.500 kr. ex. moms

Som sponsor vil jeres virksomheds navn blive vist på DCL’s hjemmeside i forbindelse med omtale af lysprisoverrækkelse og på pressemeddelelser, og jeres logo vil blive vist i folder med de nominerede projekter, der deles ud ved prisoverrækkelsen samt på slide ved juryformandens indlæg ved uddelingen.

Er du interesseret, så kontakt os på information@centerforlys.dk eller telefon 4717 1800 og hør nærmere.

Hovedsponsorer: Louis Poulsen og Zumtobel Group
Guldsponsor: Andel Lumen
Sølvsponsorer: Duralys A/S og FABA
Sponsor: After Dark – Lysdesign og Bolls ApS

Den Danske Lyspris 2017 - Prisoverrækkelse

Se også:

Kontakt os og hør mere:

Tlf. 47 17 18 00
information@centerforlys.dk

Share This